
Malerier
Mange af mine malerier er ofte naturskildringer, som dukker op som ekko fra de ture jeg har haft i naturen og på mine rejser. Det er ikke altid bestemte oplevelser, men oplevelser – stemninger – farver – lugte – lyde, som dukker frem når jeg arbejder. Nogle af malerierne er abstrakt-ekspressionistisk i udførelsen, mens genkendelige og naturalistiske figurer ses i andre af mine værker. Jeg arbejder langsomt, fordi maleriet opstår langsomt og er med til at bestemme processen. Tempoet og den langsomme metode, giver mange lag, så der er andre billeder inde bagved det færdige værk. Malerierne bygges op ved hjælp af små grafikruller, forskellige spartler og pensler. De tekniske processer i maleriet har en høj prioritet, der danner intense, levende farveflader og indimellem et skulpturelt udtryk.
Bemalet Dias
Bemalet dias er en form som jeg har arbejdet med og udviklet gennem flere år.
Inden jeg lukker dias kommer jeg farve ind på glasset, lukker det og sætter det i fremviser hvor det får lov til at arbejde indtil jeg er tilfreds. Der går dog mange dias til inden det rigtige er der.


Overmalet fotografi
Oplevelsen af et fotografi, er som et vindue, hvori vi opfatter en egenligt beskrivelse af virkeligheden. Det kan være fra et eller andet givent sted.
En dimension der nu bliver forstyrret, på grund af tilføjelsen af nye farver.
Det giver jer som beskuere en mulighed, til at udfylde stykkerne i den figurative historie.
Overmalede fotos eksisterer som tilfældighedsdokumenter.
Det er fotos min far, mine gode venner og jeg selv har fotograferet igennem livet og som her bliver til nye billeder.